Vores vilkår

Forretningsbetingelser, vikar- og rekruttering

I forbindelse med vores stillingbesættende aktiviteter har vi følgende generelle forretningsbetingelser:

Honorar for personaleudvælgelse

Såfremt De ansætter en af vore anviste kandidater, udgør vort honorar en på forhånd aftalt procentdel af kandidatens samlede årlige lønpakke inkl. pension, fri bil m.v., og ved deltidsstillinger over 30 timer ugentlig, beregnes honoraret svarende til en fuldtidsstilling. For kandidater med variabel løn på grund af bonus- og provisionsordninger, beregnes honoraret på baggrund af den årligt vurderede target løn.

Honorar for vikariater

Vort honorar ifm. vikariater afhænger af vores konkrete vurdering af stillingens karakter, kandidatudbud og opgavens sværhedsgrad og er altid inkl. sociale omkostninger, feriepenge m.m. Prisen oplyses typisk på timebasis i samarbejdsaftalen, som underskrives af begge parter. Ansættelse af en alleredde anvendt vikar anvist fra vores side, vil som udgangspunkt udløse honorar for personaleudvælgelse jf. herover, men kan reduceres efter en vurdering af vikariatets hidtidige længde.

Garanti for genbesættelse

Counta A/S yder fra 3-9 måneders genbesættelsesgaranti på alle succesfuldt afsluttede personaleudvælgelser, fra ansættelsestidspunktet, med mindre andet er aftalt. Har kandidaten arbejdet i vikariat i virksomheden forinden en ansættelse, bortfalder eller reduceres denne garanti.

Dette betyder, at såfremt De eller kandidaten, inden for den pågældende periode af ansættelsen, opsiger ansættelsesforholdet, vil Counta præsentere Dem for 3-5 nye kandidater efter samme stillingsprofil uden yderligere vederlag. Garantien er en genplaceringsgaranti og kan kun benyttes én gang og kan ikke anvendes som grundlag for kreditering. Garantien dækker fra første ansættelsesdag. Ved manglende rettidig betaling bortfalder garantien.

Garantiperioden fremgår af samarbejdsaftalen.

Betalingsbetingelser

Faktura udstedes på baggrund af indgået samarbejdsaftale, herunder ugevis bagud for vikariater og månedsvis bagud ved personaleudvælgelse, når ansættelseskontrakt med vores kandidat er indgået. Eventuelle direkte omkostninger til brug for f.eks. annoncering og personlighedstest faktureres løbende i forholdet 1:1.

Sidste rettidige betalingsdag fremgår af faktura.

Ved forsinket betaling betales renter efter Renteloven og beregnes med 2% p.a. pr. påbegyndt måned.

Generelt

Counta A/S er ikke ansvarlig for fejl og andre skadespådragende handlinger, som kandidaten måtte begå, idet kandidaten altid arbejder under virksomhedens forsikring, instruks og kontrol. Counta A/S indhenter de nødvendige referencer fra tidligere jobs og ansættelser.

Ønskes nyligt opdateret straffeattest fra kandidater, skal Counta A/S have besked om dette.

Alle priser og gebyrer er ekskl. moms i aftalegrundlaget.

Tilbage til forsiden

EN UFORPLIGTENDE SNAK



Vil du vide mere om hvad vi kan tilbyde?
Har du brug for kompetente medarbejdere
til lønadministration og regnskab?
Mangler du en vikar?
Har du et hurtigt spørgsmål?
En uforpligtende snak (underside)
Sender

Counta A/S

Hyldegårdsvej 2, 1. sal
DK-2920 Charlottenlund

+45 70 203 204
info@counta.dk